Folketinget indgår aftale om langsommere lovgivningsproces

Link kopieret

Alle partier i Folketinget er enige om at sænke tempoet i lovgivningsarbejdet for at sikre bedre kvalitet og mere effektivt folkestyre.

Nationalt

Erhverv

Fritid

Kultur

Nyheder

Politik

Foto: Romain Dancre - Unsplash

Enighed blandt samtlige partier i Folketinget har ført til initiativer, der skal bremse det stigende tempo i lovgivningsprocessen. Årsagen til de nye tiltag er bl.a. kortere høringsfrister, komplekse lovtekster og mangel på ressourcer til folketingsmedlemmerne, som påpeget i en nylig rapport fra tænketanken Justitia.

Rapporten 'Udfordringer i lovgivningsprocessen' afslører, at den gennemsnitlige behandlingstid for lovforslag er faldet markant over årene, fra 81,7 dage i 2005 til 46,5 dage i 2022. Dette skaber betydeligt pres på lovgivningskvaliteten og folketingsmedlemmernes evne til at udføre deres opgaver effektivt.

For at imødegå disse udfordringer har Folketinget enstemmigt besluttet at forlænge tidsrammerne for lovgivningsprocessen. Fremover vil der være syv dage mellem fremsættelsen og førstebehandlingen af et lovforslag, sammenlignet med tidligere to dage. Desuden er den maksimale tidsfrist for lovgivningsbehandling blevet forlænget til 40 dage, mod tidligere 30 dage.

Initiativerne, som blev foreslået af Folketingets formand Søren Gade (V), har til formål at sikre mere grundige overvejelser og bedre kvalitet i lovgivningsprocessen, hvilket alle partier har været enige om.

Faktaboks:

Årsager til udfordringer: Kortere høringsfrister, komplekse lovtekster, og begrænsede ressourcer til folketingsmedlemmer.
Behandlingstid for lovforslag: Faldet fra 81,7 dage i 2005 til 46,5 dage i 2022.
Nye tidsfrister: Syv dage fra fremsættelse til førstebehandling; 40 dage fra fremsættelse til vedtagelse.
Initiativtager: Folketingets formand Søren Gade (V).

Link kopieret